EyeTrack
”Test af EyeTrack – Ikke som vi havde forventet.
Tirsdagens træning skulle have været dagen hvor vi endeligt kunne igangsætte brugen af vores EyeTrack-løsning, desværre blev det ikke tilfældet. Som de af Jer der besøgte os på bane 2 oplevede, var der ingenlunde sammenhæng mellem EyeTracks signal/lyd og hændelserne på de enkelte hop, hvorfor vi blot 10 min. inde i træningen, valgte at gå på alm. flag på hoppene. Vi havde fra træningsstart og 2 timer gennem træningen, teknikkerne fra EyeTrack i Italien med på WhatsApp i deres forsøg på at indkalibrere, reboote mv. løsningen, i håbet om, at den kunne bringes til at virke – Men uden held, desværre. EyeTrack mener, at der er tale om en fejl i softwaren på vores løsning, som de nu har sat folk på at udbedre. Om det afhjælper problemet med løsningen må tiden vise. Vi beklager den noget ærgerlige oplevelse I alle havde i dag på bane 2, men håber på Jeres forståelse omkring udfordringerne og trods oplevelsen er klar på en igangsættelse, når EyeTrack vender retur med udbedringen af vores software.”
Vh.
Claus